Skip to main content
Gamereactor Nyheder Halo 4
Nyheder

Rekordpremiere for Halo 4

Største underholdningslancering i år
Rasmus Lund-Hansen 13 november 2012

Lanceringen af Halo 4 er blevet netop den mageløse succes, som Microsoft havde håbet på, meddeler selskabet med tydelig stolthed. Spillet solgte for $220 millioner (cirka 1,3 milliarder kroner) inden for det første døgn i handlen, hvoraf størstedelen blev solgt i USA. Det er mere end de amerikanske premierer på film som Harry Potter and the Deathly Hallows: Part 2 og 2012's største film, The Avengers.

Håbet er at man inden for den første uge, det vil sige indtil i dag, vil nå $300 millioner. I så fald ville det betyde, at Halo 4-lanceringen er den største i seriens historie. I øvrigt kan spillet allerede nu bryste sig af at være årets største underholdningslancering i USA. Indtil vi får tallene for Call of Duty: Black Ops 2, formodentlig.

Endeligt fortæller Microsoft også, at YouTube-serien Halo 4: Forward Unto Dawn er blevet set af over 46 millioner seere, hvilket er en rekord for den type af medie, samt at fire millioner spillere spillede Halo 4 på Xbox Live inden for de første fem døgn - hvilket også er en rekord.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.