Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

THQ Montreal glade for Ubi-køb

Stemningen er god, siger Ubi-chef
Rasmus Lund-Hansen 25 januar 2013

Stemningen er tilsyneladende lettet hos THQ Montreal, efter Ubisoft købte studiet på auktion tidligere på ugen. Det fortæller Ubisoft Canada-chefen Yannis Mallat.

"Det her er første gang jeg er ankommet til et studie, vi lige har købt, holdt en tale til alle de ansatte, hvorefter alle klappede", siger han i et interview med Financial Post. "Det var en meget oprigtig reaktion".

"I dag har jeg bedt nogle folk fra HR-afdelingen hos Ubisoft om at komme forbi og bruge noget tid med folkene her, så de kan stille alle de spørgsmål, de måtte have. Det er rimeligt at sige, at folkene her er ret glade og at alt er gået godt, der blev trykket hænder, og det er bare fremragende.

Mallat antyder, at Ubisoft har tænkt sig at udvide studiet yderligere, og at de ser det som en strategisk investering, men at det er for tidligt at snakke konkret om deres projekter.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.