Skip to main content
Gamereactor Nyheder Gears of War: Judgment
Nyheder

Køb dobbelt XP i Gears of War: Judgment

En fiks detalje eller snyd?
Sebastian R. Sørensen 19 marts 2013

Hvorrfor nøjes med én, når man kan få dobbelt?

Mini-transaktioner er et af de ord, som bliver noget forfærdeligt mundsludder, hvis man gentager det hurtigt ti gange i træk. Men væn dig til det, for det er det nye sort indenfor store spiltitler og med garanti kommet for at blive.

På fredag udkommer Gears of War: Judgment som bekendt her i Europa, og man kan som en nyhed tilkøbe sig dobbelt XP i et antal kampe.

Priserne ligger på 80 Microsoft points for dobbelt XP i ti kampe - og helt op til 800 Microsoft points for 200 kampe med dobbelt XP-score.

Vil man gerne lave den store investering i ekstramateriale til titlen, så er der mulighed for at købe et sæsonkort for 1600 Microsoft points - her kaldet et VIP-pas. Dette dækker over to udvidelsespakker (seks multiplayerbaner og to nye spiltyper i alt) plus lidt ekstra skins til våben og figur. Endvidere giver dette pas adgang til særlige VIP-spillister, hvor dobbelt XP er standarden.

Flid og hårdt arbejde, eller frem med pengepungen! Hvad siger I - er det noget som kunne friste, når målet er level 50 i Gears of War: Judgment?

Fuld profil 76 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.