Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

77,2 millioner solgte Xbox 360 og 48 millioner Live-brugere

Microsoft fremlagde i går aftes deres kvartalsrapport, der bød på glade tal. Det går især godt for Entertainment and Devices-divisionen, som Xbox er en del af. Sammenlignet med tilsvarende kvartal sidste år, er divisionens…
Rasmus Lund-Hansen 19 april 2013

Microsoft fremlagde i går aftes deres kvartalsrapport, der bød på glade tal. Det går især godt for Entertainment and Devices-divisionen, som Xbox er en del af. Sammenlignet med tilsvarende kvartal sidste år, er divisionens omsætning steget med 56 procent - rigtig flot gået, med tanke på at ikke alt kører på skinner for Microsoft for tiden.

Overskuddet for Microsoft som helhed lyder på svimlende $6,06 milliarder. Det svarer til cirka 35 milliarder kroner, og er ikke så ringe endda på tre måneder, der hører til årets svageste. Entertainment and Devices-divisionen havde et overskud på cirka 1,9 milliard kroner.

Microsoft meddeler at Xbox Live nu har 48 millioner brugere. De har solgt 1,3 millioner Xbox 360 i januar-marts, hvilket gør at konsollen nu har nået 77,2 millioner solgte.

Nintendo og Sonys tilsvarende tal kommer i de næste uger.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.