De sidste tre weekender har vi bedt jer fortælle om jeres favoritspil i bestemte genrer. Vi har været forbi MMO-spillene, dem med co-op og racing. Men det er snart sommer og ferie og dermed en chance for endelig at bruge ens håndholdte Nintendo eller Sony. Med mindre man naturligvis foretrækker WonderSwan eller en anden håndholdt konsol.
Denne gang vil vi gerne høre hvad i spiller på jeres håndholdte konsoller. Ingen mobilsnak og ingen tablets, men dem med fysiske knapper.
Du kan også nævne en titel, du ser frem til. Husk: vi vil gerne vide hvorfor, du vælger titlen.
Vi trækker som sædvanlig en filmpakke blandt kommentarerne. Sidste uges vinder af en filmpakke (der indeholder to BD og DVD-film) blev DarthSatoris. Tillykke!
Vi har samlet lidt trailer-bud på spil herunder, der lader dig spille på farten. Men måske har du bedre bud eller forhåbninger om kommende titler.
Skriv med herunder og vi trækker igen en filmpakke blandt alle deltagerne.