Saints Row IV bliver ganske sikkert et galt bekendtskab. Sandkassespillet har i de seneste udgaver bevæget sig et godt stykke over stregen. Og i Australien er spillet nu forbudt (hvilket reelt sker ved at nægte at give det en aldersmærkning).
Saints Row IV bliver det første spil, siden Australien fik en 18+ aldermærkning, til at blive afvist.
Tidligere har det groft sagt været en slags "enten-eller"-situation med spiludgivelser i Australien. Enten var de for børn, eller også var de forbudte. Lige nu er Saints Row IV altså også forbudt.
Det australske Classification Board fortæller:
"In the Board's opinion, Saints Row IV includes interactive, visual depictions of implied sexual violence which are not justified by context." "In addition, the game includes elements of illicit or proscribed drug use related to incentives or rewards. Such depictions are prohibited by the computer games guidelines."
Donald McDonald, acting director uddyber:
"Apart from today's decision, since the beginning of the year, the Board has classified 17 games R 18+ under the new guidelines."
Deep Silver er dog pt. ved at censurere spillet, for at sikre det udgivelse i Australien. Censuren vil dog kun være til stede i den australske udgave. Vi kan med andre ord se frem til den fulde, lumre udgave som altid. Du kan se lidt gameplay og E3-traileren fra spillet herunder.