På vores artikelsider kan du læse meget mere om indiespillene til Nintendos Wii U. Maskinen har efterhånden fået et solidt omdømme som maskinen med de mange skæve småspil.
Nu inviterer Nintendo de mindre udviklere med til årets Gamescom-messe for at snakke om Unity-motoren og de mange muligheder for en uafhængig udvikler.
Er du en af dem, kan du læse mere om programmet herunder.
Nintendo of Europe annoncerer nu første deltagelse som Platinum Sponsor ved Game Developers Conference (GDC Europe) 2013 fra 19.-21. august i Köln, Tyskland. Udviklere vil få mulighed for dialog med repræsentanter fra Nintendo og lære om egenudgivelser på Nintendo eShop samt høre oplæg, der uddyber Nintendo Web Framework og Unity tools til udvikling af software til Wii U.
Nintendo giver uafhængige udviklere muligheden for at udgive spil til Wii U via Nintendo eShop, så de kan gøre deres spil tilgængelige for indehavere af systemet såvel som skabe unikke spiloplevelser, der kun lader sig gøre på netop Wii U. Registrerede Nintendo-udviklere vil få glæde af at kunne sælge deres spil på bedst mulige vis for deres forretning, uden godkendelsesproces af konceptet, og med frihed til at sætte pris og udgivelsesdato.
Nintendo inviterer til to forskellige kurser:
· Application Development with HTML and Java Scipt for Wii U
Mandag 19/8, kl. 13.00-14.00
Oplæg af Martin Buchholz (NoE) og Svyetoslav Pidgornyy (NoE)
Gennemgang af hvorledes udviklere hurtigt kan skabe software til Wii U med Nintendo Web Framework
· Unity, Wii U and You
Tirsdag 20/8, kl. 13.00-14.00
Oplæg af Wayne Johnson (Unity) og James Steele (NoE)
Fokus på fordele for udviklere gennem Nintendos samarbejde med Unity. Demonstration af de tekniske fordele ved brug af Unity og processen med at få din titel udgivet til Wii U
Udviklere, som besøger standen, vil også kunne lære om udviklingsprocessen ved hjælp af de tilgængelige biblioteker for registrerede udviklere til Wii U, såsom Nintendo Web Framework, der lader softwaren blive skabt gennem almindelige teknologier som HTML5, JavaScript og CSS. I tillæg hertil findes Unity, der er et hurtigt og nemt anvendeligt værktøj, der anvendes af over to millioner udviklere, og indeholder sofistikeret teknologi inklusive funktionalitet til 3D-grafik, animation, AI, scripts og FX. Begge biblioteker giver indie-udviklere muligheden for at anvende særskilte Wii U-egenskaber som Wii U GamePad og Wii Remote-kontroller.
GDC Europe finder sted 19.-21. august i Köln, Tyskland, hvor Nintendo som Platinum Sponsor holder til ved stand #132. Udviklere kan også registrere sig som interesseret i disse værktøjer til spiludvikling til Wii U på denne side.
Du kan se Nintendos seneste indie-trailer herunder.