Apocalypse, den fjerde og sidste DLC-pakke til Call of Duty: Black Ops 2, er i dag udkommet på Xbox Live. Traditionen tro byder pakken på fire multiplayer-baner og en ny zombie-bane. Prisen er 108 kroner.
Hvornår pakken udkommer til PC og PS3, vides ikke endnu. Du finder en trailer med gameplay fra de nye baner nedenfor.