Kort efter de havde afsløret Diablo III-udvidelsen på Gamescom, tog vi fat i game director Josh Mosqueira og art director Christian Lichtner for at høre om nyhederne i Reaper of Souls.
"Det, vi synes var supervigtigt at få på plads med Reaper of Souls, var loot. Vi har lavet store ændringer i loot-systemet. Kort sagt vil vi give dig mindre, bedre og mere episk loot", siger Mosqueira.
"Men vi laver ikke kun om på loot'en, vi laver også et nyt paragon-system... Vi giver virkelig alle endgame-systemerne en overhaling. Så det føles som et godt tidspunkt for os at indsprøjte nyt blod i systemet og virkelig sørge for en langsigtet platform for Diablo-spillerne i fremtiden".
Under den konceptuelle udviklingsfase brugte Mosquiera og hans hold frasen "hjemsøgt dommedag" til at definere mange af deres ideer.
"Vi ville virkelig have at Westmarch skulle føles som om her var sket noget ond, og at byen er blevet mere end bare en spøgelsesby, hvor de døde gemmer sig i skyggerne og er klar til at overfalde dig. En af de magiske ting ved Diablo er de her gotiske omgivelser, der føles som en verden der kun lige knap er oplyst af stearinlys, og du er den modige eventyrer, der begiver sig ind i det mørke. Og Westmarch er en fantastisk platform og sted for os at levere den stemning på".