Archos er på vej med en tablet, der inkluderer fysiske knapper og pads. Maskinen er sat som et prisbilligt alternativ til folk, der gerne vil have en tablet med fokus på gaming.
1,280 x 800 IPS display, en quad-core ARM Cortex-A9 chip og 2GB RAM er hvad amerikanske kunder kan forvente for omkring $200, mens prisen forventes at blive cirka €180 (cirka DKK1300) i Europa, når den udkommer senere på måneden.
Nu meddeler Gameloft at maskinen samtidig vil udkomme med to af udgiverens bedste spil installerede fra begyndelsen nemlig Asphalt 8: Airborne og Modern Combat 4: Zero Hour. Hvilket burde glæde gamere, der fortrækker knapper og pads fremfor touch.

