The Family eller Farvel Til Mafiaen, som den hedder på dansk, er en ny actionkomedie med Robert De Niro og Michelle Pfeiffer i hovedrollerne.
Her går mafiafamilien Manzoni under vidnebeskyttelse under navnet Blake. Tilværelsen som almindelige borgere er dog ikke helt let, og både forældre og børnenes tilbøjelighed til voldelige løsninger er latent tilstede under den præsentable men kunstige overflade, der konstant er ved at krakelere. Da gamle regnskaber fra fortiden skal gøres op, bliver det ikke ligefrem lettere at fremstå som en helt almindelig kernefamilie i en fransk landsby.
Franskmanden Luc Besson (The Fifth Element) står for instruktionen og dele af manuskriptet, der er baseret på en roman af Tonino Benacquista, og Martin Scorsese (Goodfellas) har produceret fortællingen.
Du kan se traileren for filmen herunder, og har du lyst til at komme i biffen med en ven og se filmen, så skriv dit bedste mafia-citat, din favorit-film med mafioser eller andet ganster-relateret herunder i kommentarfeltet.
Du har til mandag middag. Tirsdag trækker vi en bunke vindere!