Skip to main content
Nyheder

Blizzard: "Vi vender tilbage til Warcrafts rødder"

Rasmus snakker med lead encounter designer Ion Hazzikostas om den kommende World of Warcraft-udvidelse Warlords of Draenor, der bringer nogle af de mest ikoniske orker tilbage, nye raids, og andre ændringer i mekanikkerne i…
Rasmus Lund-Hansen 16 november 2013

Rasmus snakker med lead encounter designer Ion Hazzikostas om den kommende World of Warcraft-udvidelse Warlords of Draenor, der bringer nogle af de mest ikoniske orker tilbage, nye raids, og andre ændringer i mekanikkerne i WoW.

Ved hjælp af lidt tidsrejser lader Warlords of Draenor spillerne møde mange af de figurer, der spillede centrale roller i Warcraft-universets tidligere dage.

"Der er jo denne her virkelig fyldige baggrundshistorie", siger Hazzikostas. "Og mange af de spillere, der først mødte World of Warcraft-universet med World of Warcraft, de har måske ikke oplevet disse historier på egen hånd. De har set arven og efterspillet fra mange af disse figurer og deres handlinger, men her er en masse materiale, og en verden der er rig på eventyr og farer, som vi ville elske at besøge og udforske igen, og det er Warlords of Draenor en chance for at gøre".

"Her kigger vi virkelig på Warcrafts rødder, orkernes rødder, Hordes rødder. Og kendte figurer som Gul'dan og Ner'Zhul, der senere blev Lich King, og Grommash Hellscream, far til Garrosh, og mange andre der lever og kæmper og befinder sig i denne her barske verden som spillerne nu får lov at besøge".

Draenor består af de samme områder, der udgør Outland, men på et helt andet punkt i tidslinjen, og det nye område vil ikke ligne Outland.

"Vi har bygget Draenor op fra bunden, men på en måde der med overlæg vil vække minder om visse områder, der har direkte paralleler i Outland".

Raid-strukturen har også ændret sig, og der vil være to nye raids tilgængelige i starten af Warlords of Draenor.

"Vi shipper med to nye raid-zoner, på linje med den mængde indhold og stil vi havde, da Mists of Pandaria udkom. Vi har et Ogre-raid med seks bosser kaldet High Maul i Nagrand, og et med ti bosser kaldet Blackrock Foundry i Gorgrond".

Hazzikostas fortæller også hvordan tal og statistikker vil blive nedjusteret med udvidelsen, og hvordan det faktisk er nødvendigt på grund af tekniske begrænsninger. World of Warcraft: Warlords of Draenor udkommer en gang næste år, hvor World of Warcraft i øvrigt kan fejre ti års jubilæum. Ja, så lang tid er der gået.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.