Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Nyt capture-kort lader dig optage video af spil direkte til USB

Langt de fleste - for ikke at sige alle - capture-kort kræver, at man tilslutter dem til en computer. Hvis du vil vise resten af verden, hvor sej du er til Black Ops 2,…
Rasmus Lund-Hansen 16 november 2013

Langt de fleste - for ikke at sige alle - capture-kort kræver, at man tilslutter dem til en computer. Hvis du vil vise resten af verden, hvor sej du er til Black Ops 2, FIFA 14 eller noget helt tredje, kan det altså godt være lidt af en praktisk udfordring at få slæbt computer ind i nærheden af konsollen.

Men det vil et nyt capture-kort fra Hauppauge lave om på. Den nye HD PVR Rocket kan optage direkte til USB-stick, uden man behøver forbindelse til laptop eller stationær computer.

En 16 GB-stick vil kunne indeholde omkring 4 timers gameplay, men kan man også sætte en almindelig USB-harddisk til Rocket og optage til den.

Rocket har desuden mikrofonindgang, så man kan optage kommentarer samtidigt med ens vide, hvis man har lyst til det.

Rocket virker med de fleste konsoller, herunder Xbox One, Xbox 360, Wii U og PlayStation 3 (hvis man bruger komponent-kabler), og vil også virke med PlayStation 4, når Sony får taget sig sammen til at fjerne HDCP-beskyttelsen fra konsollens videosignal, når man spiller spil. Prisen er omkring 1200 kroner.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.