Du har ganske sikkert læst vores tema-side om årets spil ifølge Gamereactor (og den fortsætter nogle dage endnu).
Og inden du nu farer i flint, så er det vigtigt at understrege, at vi naturligvis heller ikke altid er enige i alle placeringerne, men på bedste (eller værste) demokratiske vis kom frem til en bunke vindere.
The Last of Us og Grand Theft Auto V kæmpede længe og ihærdigt om førstepladsen. For nogle måneder siden stod Bioshock Infinite stadig højt på listen fra mange redaktionsmedlemmer. Hvem der endte på førstepladsen, ved du i morgen.
Men spørgsmålet er jo netop ikke, hvad der er det bedste lige nu, men hvad der var det bedste i 2013 og måske kan stå tidens tand. Så diskussionerne er gået højt, og vi har flere gange været frustrerede over at måtte fjerne en titel helt fra listen. Ligesom redaktionsmedlemmerne ikke altid var enige om førstepladsen.
Der er nok af kategorier, og kampen var hård. Hvert år hører vi for at vi er vanvittige, men at skære noget så komplekst som spilunderholdning ned til en række lister på 10 eller fem spil er ikke en smal sag.
Og vi vil gerne se jer gøre os kunsten efter.
Derfor: se om du kan gøre os kunsten efter. Lav din egen top 10 med Årets Spil, og forklar gerne hvorfor en titel ikke nåede med på listen. Vi sender naturligvis en spilpræmie på valgfrit format i retning af en heldig deltager.
