Skip to main content
Gamereactor Nyheder Tomb Raider
Nyheder

Det originale Tomb Raider ud til iOS nu

Det var lidt af en overraskelse, men for få minutter siden landede det klassiske Tomb Raider på den danske App Store uden yderligere fanfare. Prisen er sølle syv kroner for en omgang nostalgisk platformeri…
Lee West 17 december 2013

Det var lidt af en overraskelse, men for få minutter siden landede det klassiske Tomb Raider på den danske App Store uden yderligere fanfare. Prisen er sølle syv kroner for en omgang nostalgisk platformeri med den barmfagre Lara Croft, som hun så ud dengang spillet var hot i halvfemserne.

Desværre er det ikke den nyudgivede version af Tomb Raider fra dette årti, vi præsenteres for, så du bliver ikke blæst væk af de gnidrede mellemsekvenser, der dengang imponerede, men gameplayet virker så solidt (eller hånden på hjertet kluntet og forfærdeligt) som dengang.

Knapperne kan justeres og flyttes, desværre er kameraet en langsommeligt affære, ligesom det ville have klædt Lara med en opdateret styring.

Køb det kun, hvis du er i dit hypernostalgiske hjørne.

Der er dog nok af muligheder til nostalgiske gamere på iOS-platformen lige nu. For det har været en god uge med iPhone og iPad, hvis man er til de gamle klassikere. Både Grand Theft Auto: San Andreas, Lego Star Wars, et remake af Sonic the Hedgehog 2 og nu Tomb Raider har gjort deres indtog på iOS.

Du kan se lidt billeder fra spillet herunder grabbet fra iPad Mini Retina.

Fuld profil 9.146 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.