Hvis du ikke tidligere har ejet en PlayStation-konsol men nu sidder med en PlayStation 4, har du måske heller ikke haft muligheden for at prøve Hotline Miami, og det ville være en skam.
Der er dog ingen grund til panik, for det voldsomme og fantastiske actionspil er nu på vej til PlayStation 4, og endda med cross-buy sådan at de der allerede tidligere har købt det til deres PlayStation-konsol, vil kunne hente PlayStation 4-versionen ganske gratis.
Vi mangler stadig at høre om en udgivelsesdato men er tilbage med mere lige så snart vi hører det.