Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Rygte: Nintendo har ny hardware med til E3

Skal man tro rygterne, har Nintendo tænkt sig at vise ny hardware frem på E3-messen næste måned, men om det er en helt ny platform eller en videreudvikling af Wii U eller 3DS, det…
Rasmus Lund-Hansen 2 maj 2014

Skal man tro rygterne, har Nintendo tænkt sig at vise ny hardware frem på E3-messen næste måned, men om det er en helt ny platform eller en videreudvikling af Wii U eller 3DS, det står ikke klart.

VideoGamer skriver, at de fra en kilde hos en tredjepartsudgiver har hørt, at Nintendo vil vise ny hardware frem på messen, og at de også vil have spil, der er kompatible med den hardware.

Ifølge kilden er den nye hardware i tråd med de specs, der dukkede op tidligere på året, og angiveligt dækkede to nye platforme kaldet Fusion DS og Fusion Terminal. Hvis de specs er korrekte, dufter det af en afløser til Wii U.

IGN skriver også, at de fra flere kilder har hørt, at Nintendo har ny hardware med på E3. Blandt andet fra udgivere og en tidligere Nintendo-ansat, lyder det.

IGN lyder dog til at vurdere, at det drejer sig om nyt tilbehør eller en revision af eksisterende hardware (såsom en ny 3DS-variant, for eksempel).

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.