Skip to main content
Gamereactor Nyheder Evolve
Nyheder

Evolves community manager fyret for Twitter-besked

Når man er talsperson for et spil, så skal man passe på hvad man skriver rundt omkring på nettet. Det har Josh Olin, nu forhenværende community manager hos Evolve-udviklerne Turtle Rock, måtte sande i…
Rasmus Lund-Hansen 3 maj 2014

Når man er talsperson for et spil, så skal man passe på hvad man skriver rundt omkring på nettet. Det har Josh Olin, nu forhenværende community manager hos Evolve-udviklerne Turtle Rock, måtte sande i denne uge.

Han gik nemlig på Twitter i forsvar for Donald Sterling, ejer af basketball-holdet L.A. Clippers. Sterling blev tidligere på ugen banlyst fra NBA på livstid, idømt en millionbøde, og bliver formodentligt tvunget til at sælge sin andel af holdet, fordi han i privat regi kom med nogle stærkt racistiske kommentarer til sin kæreste - der senere offentliggjorde dem.

Om den sag skrev Josh Olin blandt andet:

"Here's an unpopular opinion: Donald Sterling has the right as an American to be an old bigot in the security of his own home. He's a victim."

Og det faldt altså ikke i god jord hos hans arbejdsgivere, der kom med denne udmelding på Twitter:

"The comments made by our former community manager stand in stark contrast to our values as a game development studio. We sincerely apologize for his remarks and in no way endorse or support those views."

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.