Det er en fordel at være i så stort et netværk som det Ubisoft efterhånden har opbygget. I forbindelse med Assassin's Creed: Unity, der udkommer til PC og Xbox One samt PlayStation 4, er der således hele ti udviklerstudier på opgaven.
Det fortæller CVG, og uddyber at Ubisoft Montreal leder udviklingen men får hjælp af studier i Toronto, Singapore, Quebec, Annecy, Shanghai, Chengdu, Kiev, Montpellier og Bucharest.
Vi satser på at få mere at se fra sandkassespillet den 9. juni på dette års E3-messe.