Gratis-udgaven af verdens mest populære fodboldspil er nu gået i åben beta. Det kunne EA annoncere i går. Således kan du skrive dig op til FIFA World på dette link.
"Ved at præsentere FIFA-serien på PC-platformen som gratisspil vil vi give millioner af nye fans mulighed for at blive en del af den autentiske FIFA-oplevelse med dens prisvindende spilopbygning og licenserede ligaer," udtalte producer Alex Grimbley. "Samtidig får de nuværende FIFA-fans en helt ny måde at opleve det spil, de elsker, på - med nyt dagligt indhold og muligheden for at spille på så godt som alle PC'er".
Fans vil, med mere end 16.000 spillere og 600 klubber fra over 30 officielt licenserede ligaer, få mulighed for at styre deres foretrukne stjerner i en række forskellige spilvarianter både online og i singleplayer.
Du kan se mere fra spillet i traileren herunder.