Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Tegneseriespecial: Daredevil - Underboss og frem

Vi har allerede været forbi Daredevil, og i den sammenhæng talte jeg i rosende vendinger om forfatteren Brian Michael Bendis. Men hvor Wake Up var hans første skridt med figuren, så er Underboss startskuddet…
Rasmus Lund-Hansen 24 august 2014

Vi har allerede været forbi Daredevil, og i den sammenhæng talte jeg i rosende vendinger om forfatteren Brian Michael Bendis. Men hvor Wake Up var hans første skridt med figuren, så er Underboss startskuddet på den lange, lange periode med serien, hvor han slog sit navn fast som en af de bedste forfattere, Marvel har.

Der sker mange, mange forandringer i Daredevils, eller Matt Murdock, som han jo egentlig hedder, liv i denne serie. Et kæmpe jordskred i magtfordelingen i New Yorks underverden fører til, at hans hemmelige identitet slipper ud i offentligheden, og det fører til en større identitetskrise for Manden Uden Frygt. Gamle historier bliver trukket frem, nye tegnes op, og det hele væves mesterligt sammen med et kæmpe fortællemæssigt overblik. Jeg fik denne serie anbefalet af chefredaktør Gillen fra Gamereactor UK med ordene, "læs de tre-fire første story-archs. Derfra får du nok svært ved at lægge den fra dig igen". Han fik ret. Som jeg skrev tidligere i dag, så er jeg braget gennem 25 numre af Daredevil alene i denne uge, og jeg er slet, slet ikke mæt endnu.

Og dermed runder vi denne uges søndagsspecial af. Forhåbentlig er du blevet inspireret og har fået blod på tanden, og husk - alle de serier, vi her har anbefalet, findes på ComiXology og/eller Marvel Unlimited. Det kunne ikke være lettere at komme i gang.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.