Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Opkøbsspecial: Firaxis

Legendariske Sid Meier, der i sin tid hos Microprose havde stået for blandt andet Civilization og Railroad Tycoon, forlod i 1997 det studie, han havde været med til at bygge op fra grunden, for…
Rasmus Lund-Hansen 14 september 2014

Legendariske Sid Meier, der i sin tid hos Microprose havde stået for blandt andet Civilization og Railroad Tycoon, forlod i 1997 det studie, han havde været med til at bygge op fra grunden, for at grundlægge Firaxis sammen med kollegerne Jeff Briggs og Bryan Reynolds. I første omgang lavede de strategispil med fokus på den amerikanske borgerkrig, men vendte tilbage til Civ-rødderne - dog uden ret til at bruge navnet - med Alpha Centauri, der tog den kendte strategiformel og flyttede den ud på en fremmed planet i rummet.

Infogrames købte alle de gamle Microprose-rettigheder fra legetøjsfabrikanten Hasbro, og det betød at Firaxis snart kunne begynde atter at lave Civilization-spil, da de havde Infogrames som udgiver. Infogrames blev til Atari, Atari røg i økonomisk uføre, og solgte både IP-rettigheder og udgiverkontrakter videre til 2K Games. 2K Games købte samtidigt Firaxis, og Civilization IV blev hyldet som det ubestridt bedste spil i serien siden da.

Siden da er Firaxis nærmest gået fra succes til succes. Civ V var kontroversielt i starten, men har efter et par udvidelser også fået klassikerstatus, og studiet genoplivede med stor succes den gamle X-Com-serie i 2012 med Xcom: Enemy Unknown - og overhalede i samme omgang skydespillet The Bureau: Xcom Declassified indenom. Civilization: Beyond Earth er lige om hjørnet og tegner til at blive et af årets bedste spil, men hvad bedre er, Firaxis står i dag som en af de mest velfungerende og veldrevne studier i branchen. De leverer til tiden, de holder deres budgetter, og de er synonym med kvalitet.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.