Skip to main content
Gamereactor Nyheder Dirt 4
Nyheder

Rygte: Dirt 4 går tilbage til Colin McRae-rødderne

Codemasters udgiver snart sit sidste spil til de gamle konsoller med F1 2014, men samtidigt arbejder de hårdt på deres første spil til PlayStation 4 og Xbox One. Det bliver angiveligt det fjerde spil…
Rasmus Lund-Hansen 16 oktober 2014

Billede fra Dirt 2

Codemasters udgiver snart sit sidste spil til de gamle konsoller med F1 2014, men samtidigt arbejder de hårdt på deres første spil til PlayStation 4 og Xbox One. Det bliver angiveligt det fjerde spil i Dirt-serien.

Fra en kilde, der talte med Gamereactor Sverige under betingelse af anonymitet, lyder det at Dirt 4 vil minde mere om de gamle Colin McRae-spil end Dirt 2 og 3. Codemasters har søgt tilbage til rødderne der gjorde Colin McRae Rally 1 og 2 så utroligt populære, lyder det, og satser mere på grusorienteret etapekørsel end den ekstremsportstone, der prægede Dirt og Dirt 2.

Det hedder sig også, at studiet har arbejdet med en ny version af deres spilmotor Ego, og grafikken skulle blæse konkurrenter som Forza Horizon 2 og Driveclub af banen. Ifølge samme kilde vil Dirt 4 snart blive officielt vist frem.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.