Skip to main content
Gamereactor Nyheder Icewind Dale
Nyheder

Icewind Dale: Enhanced Edition er lige om hjørnet

Hvis du hører til den lidt ældre del af vores publikum, kan du sikkert huske Icewind Dale - et spil fra PC-rollespillenes guldalder omkring årtusindeskiftet. Icewind Dale var del af samme familie som Baldur's…
Rasmus Lund-Hansen 22 oktober 2014

Hvis du hører til den lidt ældre del af vores publikum, kan du sikkert huske Icewind Dale - et spil fra PC-rollespillenes guldalder omkring årtusindeskiftet. Icewind Dale var del af samme familie som Baldur's Gate og Planescape: Torment, men var lidt mere action-orienteret end de to, hvilket viste sig at være en ret populær formel.

Beamdog, der stod bag de såkaldte Enhanced Editions af Baldur's Gate 1 & 2, arbejder lige nu på en Enhanced Edition af det første Icewind Dale, og det er næsten klar til udgivelse. På Twitter meddeler Trent Oster fra Beamdong, at Icewind Dale: Enhanced Edition udkommer den 30. oktober - altså om halvanden uge.

Enhanced Edition-udgaven af Icewind Dale byder på bedre grafikeffekter, de to udvidelser Heart of Winter og Trials of the Luremaster, nye spillerklasser og -kits, samt quests og områder, der ikke nåede at blive færdige til den oprindelige udgave. Nåhja, og så virker det med moderne PC'ere, det er jo heller ikke uvæsentligt.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.