Skip to main content
Nyheder

Hearthstone kommer til Android-tablets i år

Udover at være ude på PC/Mac og iPad, er Hearthstone også på vej til iPhone og Android-mobiler og -tablets. Blizzard har været ret stille om disse versioner af spillet siden sidste års BlizzCon, men…
Rasmus Lund-Hansen 22 oktober 2014

Udover at være ude på PC/Mac og iPad, er Hearthstone også på vej til iPhone og Android-mobiler og -tablets. Blizzard har været ret stille om disse versioner af spillet siden sidste års BlizzCon, men i en opdatering på Hearthstone-bloggen giver de nu en statusmelding.

Her lyder det blandt andet, at Hearthstone lander på Android-tablets inden året er omme. Mobil-udgaverne af spillet må vi tilgengæld vente lidt længere på. Hearthstone-holdet skriver, at de internt har fået spillet oppe at køre på mobiler, men at de ikke er tilfreds med grænsefladen endnu, og stadig har arbejde foran sig med at få spillet til at fungere optimalt på den mindre skærm.

I samme åndedræt markerer Blizzard sidste måneds melding om, at 20 millioner spillere har downloadet Hearthstone, med en infografik med statistik fra spillet. Blandt andet kan man læse, at hunter-spillere har sluppet 69 millioner hunde løs...

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.