Cry On var et rollespil, der blev annonceret til Xbox 360 helt tilbage i 2005. Siden dengang har vi ikke hørt meget til titlen, og den var efterhånden gået i glemmebogen, indtil Sakaguchi dukkede op med denne teaser.
Final Fantasy-skaberen Hironobu Sakaguchi og dennes spiludviklerhus Mistwalker Corporation (Blue Dragon, The Last Story) begyndte arbejdet på titlen i samarbejde med Cavia (Drakengard), men siden den spæde start gik projektet i stå.
Men i løbet af julen dukkede denne trailer pludselig op for projektet, så det er muligvis ikke skrinlagt som forventet, eller også var Sakaguchi bare i et nostagisk julelune. Udgiveren AQ Interactive har dog stadig lukket projektet, men vi har jo lov at håbe.
Se med herunder.