Årets dårligste eller mest skuffende 2014 var:
Rambo: The Video Game
Du bør tjekke vores Gamereactor Live af denne i bunden af artiklen. Her kæmpede Lee og Rasmus om kap med kantede figurer og øjenlågene for ikke at græde, falde i søvn eller begå kollektivt selvmord. Ikke alene var det et klon-helvede, men kvaliteten af denne udgivelse var hovedrystende svingende, og kildematerialet taget i betragtning var der i det mindste potentiale for et middelmådigt spil.
Og hvad skete der for John Rambos hovede? Han lignede mest af alt en af de her bopping-head-figurer. Det var efter sigende de længste to timer, de to herrer nogensinde har brugt på et spil, der var så åndeløst ringe. Vi fik samtidig af "uforklarlige årsager" ikke anmelderkopier i tide, og lånte vores i Fona. Dette er ubetinget årets dårligste spil. Vi griner stadig - når vi altså ikke græder os i søvn.