Skip to main content
Gamereactor Nyheder Rock Band 4
Nyheder

Ny rundspørge teaser nyt Rock Band

Rock Band-udvikleren Harmonix har i går aftes offentliggjort en rundspørge via deres officielle Twitter, der spørger ind til forbrugernes forhold til Rock Band-serien. Undersøgelsen spørger hvilke Rock Band-titler du har spillet, hvilke af disse…
Magnus Groth-Andersen 17 januar 2015

Rock Band-udvikleren Harmonix har i går aftes offentliggjort en rundspørge via deres officielle Twitter, der spørger ind til forbrugernes forhold til Rock Band-serien.

Undersøgelsen spørger hvilke Rock Band-titler du har spillet, hvilke af disse du har nydt mest, samt hvilke udvidelser du har investeret i og hvorfor.

Det er dog først på side tre at situationen tilspidses, for her spørger Harmonix hvad du godt kunne tænke dig fra fremtidige Rock Band-udgivelser. Man har mulighed for at rankere en række muligheder, der omfatter kompabilitet med tidligere købte udvidelser og instrumenter, online multiplayer eller et stort soundtrack.

Selvom dette ikke kan tolkes som en direkte afsløring af et nyt Rock Band, må interessen være til stede fra Harmonix' side, og dette tydeliggøres yderligere af udviklerens kommunikationsmanager Nick Chester til GameSpot:

"From time to time, it's important for us to reach out directly to our audience to see what they're most interested in and excited about."

Hvad kunne i tænke jer fra et nyt Rock Band?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.