Bossa Studios, som du måske kender som udvikleren bag Surgeon Simulator og I Am Bread, har afsløret nye detaljer vedrørende deres nyeste spil, der har fået titlen Worlds Adrift.
Spillet, der ligner en fysikbaseret tredjepersonsplatformer, skulle, ifølge udvikleren, trække på den fysik der gjorde Surgeon Simulator sjovt, men bruge denne i en mere seriøs og kreativ multiplayer-sammenhæng.
I videoen nedenfor introducerer Bossa spillets crafting-system, universets nat/dag-cyklus samt objekternes fysiske tilstedeværelse.