Skip to main content
Gamereactor Nyheder Paranautical Activity
Nyheder

Paraneutical Activity tilbage på Steam

Nogle læsere husker måske Mike Maulbeck, der tilbage i oktober skabte en del røre i sit samarbejde med Steam, da han på sociale medier valgte at kritisere Valve i store vendinger for som sømmet…
Lee West 16 februar 2015

Nogle læsere husker måske Mike Maulbeck, der tilbage i oktober skabte en del røre i sit samarbejde med Steam, da han på sociale medier valgte at kritisere Valve i store vendinger for som sømmet i kisten sværgede, at han ville slå Valve-bossen Gabe Newell ihjel.

Selvom kommentaren ifølge udvikleren selv, var sagt i en blanding af spøg og frustration, var det naturligvis ikke en kommentar, der faldt i god jord, og spillet blev fjernet fra Steam.

Nu er det dog tilbage på online-tjenesten.

Det skyldes dog hovedsageligt, at det har skiftet ejer fra Code Avarice til Digerati Distribution. Spillet hedder nu Paranautical Activity: Deluxe Atonement Edition og inkluderer nye våben og en ekstra banetype.

Hvis du ligesom flere af redaktionsmedlemmerne allerede har indkøbt en udgave af spillet, vil det sikkert også glæde dig, at den nye udgave automatisk er inkluderet i dit spilbibliotek gennem Steam.

Fuld profil 9.146 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.