Det kan godt være, at vi til tider bruger betegnelsen sofa-generaler eller andre betegnelser, der inkluderer ordet sofa, når det kommer til co-op. Det ser nu ud til at Battlefield: Hardline tager udtrykket til nye højder.
Visceral Games har om ikke andet inkluderet et herlige easter egg i spillet i form af en yderst mobil sofa.
Du kan se den i action på YouTube takket være Jackfrags.
Spillet er pt. ude via EA Access på Xbox One, og selve spillet udkommer den 19. marts, hvor vi vil dele vores første indtryk, mens vi venter med en anmeldelse, til vi er sikre på, at vi kan teste det under de rette omstændigheder med masser af spillere online.
Battlefield 4 og SimCity har brændt os af tidligere, og det vil vi naturligvis gerne undgå at gentage, inden vi smider en anbefaling til alverdens gamere.
Lanceringstraileren herunder.