Skip to main content
Nyheder

Hugo og Christiano Ronaldo går sammen om nyt mobilspil

Den danske udvikler Hugo Games har haft stor succes med at introducere vores allesammens yndlingsskærmtrold på mobile enheder, og nu kan udvikleren præsentere et lidt bizart, om end spændende, samarbejde. Spillet hedder Ronaldo &…
Magnus Groth-Andersen 4 juni 2015

Den danske udvikler Hugo Games har haft stor succes med at introducere vores allesammens yndlingsskærmtrold på mobile enheder, og nu kan udvikleren præsentere et lidt bizart, om end spændende, samarbejde.

Spillet hedder Ronaldo & Hugo: Superstar Skaters, og repræsenterer et samarbejde mellem Hugo og Real Madrid-fodboldspilleren Christiano Ronaldo.

Denne dynamiske duo skal forcere Las Vegas' ivrige paparazzi-fotografer på deres skateboards, og samtidig indsamle mønter, og konkurrere imod andre spillere verden over, i en Temple Run-inspireret Runner.

Henrik Kølle, CEO for Hugo Games udtaler sig således om projektet:

"Vi opnåede mere end 25 millioner downloads af de første mobilspil med Hugo i hovedrollen, takket være et utroligt stærkt brand. Vi er derfor ikke i tvivl om at Hugo har potentiale til at blive verdens største spilfigur - ikke mindst med Ronaldo ved sin side."

"Cristiano Ronaldos personlige kvaliteter sammenholdt med hans gode kontakt til fans både på banen og de sociale medier - her har han knap 200 millioner followers - er en perfekt match med vores egen verdenskendte spilfigur, Hugo. Sammen forventer vi, at de kommer til at sætte et markant aftryk i mobilspillenes verden i mange år. "

Du kan hente spillet lige nu iOS eller Android.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.