En ny opdatering til GTA Online, kaldet Ill-gotten Gains Part 1, er ude onsdag d. 10 juni på alle formater, og tilføjer biler, våben og tøj, som du kan bruge dine hårdt tjente Heist-penge på.
Konkret information om udvidelsens omfang er der ikke megen af, men indtil videre er fem køretøjer blevet afsløret:
Albany Virgo

Benefactor Stirling GT

Buckingham Luxor Deluxe

Buckingham Swift

Pegassi Osiris

Men biler kan nu også blive bundet ind i lækre wrappings, som hver især af designet af nogle af Rockford Hills mest populære designere. Du kan se et eksempel på dette her.

Derudover tilføjes der mindst ét våben, en Combat PDW, som kan ses på billedet nedenfor. Opdateringen indeholder også hundredevis af beklædningsgenstande.
