Microsoft er kommet med friske billeder af deres nye Xbox One Elite-controller, hvor vi kan se nærmere på de små forbedringer, der har hevet prisen op på over £100.
Man kan tydeligt se den anderledes analogpind og det nye D-pad, som kan udskiftes, men det er tilføjelsen af de små paddles bagpå, der gør controlleren interessant. Disse valgfrie knapper sættes på bagsiden af controlleren, og giver samme inputs som D-paddet, hvilket betyder, at man ikke behøver at fjerne fingeren fra analogpinden, for at bruge visse kommandoer. Det er klart en fordel i spil som Call of Duty, hvor det at flytte en finger for meget, kan betyde forskellen på sejr eller nederlag.

