Skip to main content
Nyheder

Viscerals nye Star Wars-titel vil være i samme stil som Uncharted, siger North

Vi lærte allerede sidste år, at rokaden blandt de ansatte hos Naughty Dog førte til, at manuskriptforfatter og instruktør Amy Hennig blev ansat hos EA, hvor hun gik i gang med at arbejde på…
Philip Lauritz Poulsen 30 juni 2015

Vi lærte allerede sidste år, at rokaden blandt de ansatte hos Naughty Dog førte til, at manuskriptforfatter og instruktør Amy Hennig blev ansat hos EA, hvor hun gik i gang med at arbejde på et nyt Star Wars-spil sammen med Visceral Games, dog uden at vi har vidst noget om, hvilken type spil det vil være.

Nu er Uncharted-stemmeskuespilleren Nolan North kommet med hentydninger til, hvad vi muligvis kan forvente, da han deltog i et panel ved Metrocon. Han var netop blevet færdig med at svare på et spørgsmål vedrørende Hennigs opsigelse fra Naughty Dog, hvorefter snakken faldt på Hennigs nye stilling hos EA, og hvor North forklarede at hun var i gang med at "reboote en helt ny Star Wars-franchise i samme stil som Uncharted".

"Reboot"-kommentaren kombineret med spillets potentielle stil fik mange til at undre sig om, hvorvidt der var tale om det aflyste Star Wars 1313, men da han blev spurgt direkte, svarede North at dette ikke var tilfældet, men at spillet vil være "i samme stil".

Fuld profil 794 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.