Skip to main content
Nyheder

Hitmans sandkasseverdener er de ''største og mest komplekse'' i serien

Dette års Hitman-spil bygger på succesen af Absolutions Contracts-mode, og danske IO Interactive har sikret sig, at spillets sandkasseverdener vil være proppet med indhold. "Absolution var et historiedrevet spil. Dette er et hit-drevet spil,"…

Dette års Hitman-spil bygger på succesen af Absolutions Contracts-mode, og danske IO Interactive har sikret sig, at spillets sandkasseverdener vil være proppet med indhold.

"Absolution var et historiedrevet spil. Dette er et hit-drevet spil," forklarede production director Hakan Abrak, da vi talte med ham under E3, og han fortsatte: "Sandkasseverdenerne er dybere, mere komplekse og større end nogensinde."

"Sammenlignet med banerne vi før har skabt, er områderne i det kommende spil op til seks-syv gange større. Det er de største og mest komplekse baner vi nogensinde har lavet."

Målet har været at sikre sig, at både studiet og spillerne vil have masser at tage sig til, og at spillet skal udvikle sig fra sin udgivelse og fremefter i 2016.

"Spillet udkommer med flere store spilområder, historier, hits og også kontrakter. Det vil vokse, blive dybere og udvikle sig derfra, og flere områder og hits vil blive tilføjet hen ad vejen."

Abrak gik videre med at gentage Hannes Seiferts ord ord om, at der ikke er tale om en Early Access-titel, men et færdigt spil, som vil få gratis indhold ("uden mikrotransaktioner og skjulte omkostninger"), i det øjeblik spillerne har investeret i spillet.

"Vores arbejde fortsætter gennem 2016. Alt fra nye områder til nye missioner som udgives vil være berørt af det input vi får fra spillerbasen."

"Hvis folk mener, at forklædningssystemet kan forbedres, lover vi at lytte."

Du kan se det fulde interview herunder:

Fuld profil 794 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.