Skip to main content
Gamereactor Nyheder Street Fighter V
Nyheder

Nye detaljer om den PS4-eksklusive Street Fighter V-beta

Sony og Capcom er kommet med detaljer om den kommende Street Fighter V-beta, som starter d. 23 juli, og som vil vare i fem dage udelukkende for PS4-ejere. Der vil være seks spilbare figurer…

Sony og Capcom er kommet med detaljer om den kommende Street Fighter V-beta, som starter d. 23 juli, og som vil vare i fem dage udelukkende for PS4-ejere.

Der vil være seks spilbare figurer at finde i betaen, hvor fire af dem vil være tilgængelige fra starten, mens Cammy og Birdie tilføjes d. 25. Disse figurer holdes tilbage, så Capcom kan få afprøvet deres content delivery-system.

Det vil ikke være muligt at spille lokal multiplayer under beta-testen, og online matchmaking-systemet vil også fungere en smule anderledes. Man vælger først sin figur, og bliver derefter sendt videre til en training-mode, mens man venter på, at spillet finder en modstander. Så snart en modstander er fundet, flyttes man videre til en af de tre tilgængelige baner: Bustling Side Street, Terminal Station eller Forgotten Waterfall.

Hvis du ønsker at deltage i betaen, skal du tilmelde dig hos Sony lige her, og bagefter krydse fingre for, at du bliver udvalgt.

Har du skrevet dig op til betaen endnu?

Fuld profil 794 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.