Lige før E3-messen startede, gjorde Firaxis mange af os her på redaktionen meget glade, da de afslørede, at Xcom 2 er under udvikling, da det oprindelige spil er et af vores yndlingsstrategispil fra de seneste par år-
Under E3 fik vi så muligheden for at tale lidt med art director Greg Foertsch, som fortalte lidt om de store ændringer i efterfølgeren, såsom de nye menneske- og alien-klasser, og om hvordan det bliver at spille på den side, som tabte i forgængeren (studiet har afsløret, at den slutning hvor menneskeheden vinder i det første spil ikke er den rigtige, men at man tabte krigen).
"It plays really well to what Xcom is at its core, right? You start out with very little and you grow it into something fantastic, and the whole rebel approach, it's perfect for that," forklarede Foertsch om det nye scenarie.
Det er ikke kun det, at man spiller som rebel, der vil ændre Xcom-oplevelsen; nu vil spillere også have forskellige typer missioner, der tilføjer et ekstra lag til historiefortællingen.
"The missions actually have their own mini-narrative, if you think about it that way. We know have a bunch of mission types," fortalte art directoren os, inden han beskrev hvordan disse missioner, inklusiv den vi fik prøvet på E3 - Sabotage - vil skabe en mini-narrativ, som studiet forsøger at formidle til spilleren på bedst mulig vis:
"In Sabotage you're actually able to... it changes things because you have to have a direction. In EU it was kill all aliens, in this case you had a very clear: you need to go do this. And I think it creates a really cool emergent narrative for the player that is a pretty different experience from EU, and also creates a bit of a contrast in all the different mission types that we have, hopefully provide some pacing contrast, so you get a little bit of a feel for each one and they don't become very similar. And everything has its own pace and way it plays, and again, gives the player the chance to create their own little narrative for each one of them."
Vi ved selvfølgelig allerede, at Xcom 2 udkommer eksklusivt til PC, i hvert fald indtil videre, og Foertsch nævner i interviewet, hvordan studiet har et øje på modding-samfundet for efterfølgeren, hvilket var en af hovedårsagerne til, at konsollerne i denne omgang er blevet sprunget over.
Glæder I jer til mere Xcom, og hvad siger I til, at det tilsyneladende ikke kommer til konsol?