I en interessant ny video viser The Coalition og Microsoft de grafiske forskelle, som der er imellem Gears of War, og den Ultimate Edition af spillet, som snart udkommer på Xbox One. Der er også kommentarer fra udviklerene undervejs, hvor de forklarer tankerne bag designbeslutningerne, problemerne i udviklingen og mulighederne for fremtidige forbedringer.
Gears of War: Ultimate Edition udkommer d. 25 august på Xbox One. Ligesom med det originale spil vil der også komme en PC-version, dog på et senere tidspunkt.