Skip to main content
Gamereactor Nyheder Hitman
Nyheder

IO Interactive forklarer hvad du kan forvente fra Hitman's "live-indhold"

Hitman leveres i store sandkasser, hvor det ikke bare er statiske kontrakter der udgør indholdet, men også en masse "live-indhold", som IO Interactive ikke har ville forklare før nu. Udvikleren har nemlig udgivet et…
Magnus Groth-Andersen 21 februar 2016

Hitman leveres i store sandkasser, hvor det ikke bare er statiske kontrakter der udgør indholdet, men også en masse "live-indhold", som IO Interactive ikke har ville forklare før nu. Udvikleren har nemlig udgivet et længere blog-indlæg på Steam. Her forklarer de, at live-indholdet er en række obskure, svære, tidsbegrænsede mål, som gerne skulle sørge for at hver sandkasse har hundredevis af timers indhold. De er opdelt i følgende kategorier:

Elusive Targets
Disse repræsenter Hitman's sværeste udfordring, og er det tætteste du kommer på "A Hitman's Dream". Kontrakten er kun til stede i en begrænset periode, og du har én chance til at gennemføre den. Målet viser sig heller i rødt når du bruger Agent 47's Instinct, men du kan se en kort beskrivelsevideo, og derefter skal du selv finde ledetrådene.

Escalation Mode
Denne del består af en række mål, hvor kriterierne for succes langsomt tiltager i sværhedsgrad. Her skal du benytte en lang række teknikker, og hvert mål bliver sværere at nå og dræbe.

Contracts Mode
Dette er den klassiske del, som vender tilbage fra Hitman: Absolution, der lader spillerne skabe kontrakterne og reglerne for en given mission. Skaberen kan selv vælge mål, kriterier, mængden af vagter og alt derimellem.

Live Challenges
Dette er endnu i test-fasen, og det vides ikke om disse kommer med i det færdige spil. Ideen er at tilføje indhold baseret på det spillerbasen lader til at nyde. Eksempelvis var der et Twitch-livestream, hvor en spiller kun benyttede en hammer til at dræbe sine mål. Her siger blog-indlægget.

"These are not a guaranteed feature but something we're testing and trying out."

Hitman udkommer på PlayStation 4, Xbox One og PC, og den lukkede beta er i gang i weekenden på PC.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.