Skip to main content
Nyheder

Copenhagen Games afslører de første fire CS:GO-hold

Copenhagen Games har afsløret de første fire hold, der deltager i events Counter-Strike-turnering henover påsken. I år ligger Copenhagen Games stort set samtidigt med den stort anlagte MLG Columbus Major-turnering i USA, hvor de…
Rasmus Lund-Hansen 8 marts 2016

Den tidligere NiP-spiller Aleksi "Allu" Jalli deltager i Copenhagen Games med sit nye hold Ence.

Copenhagen Games har afsløret de første fire hold, der deltager i events Counter-Strike-turnering henover påsken.

I år ligger Copenhagen Games stort set samtidigt med den stort anlagte MLG Columbus Major-turnering i USA, hvor de fleste tophold vil være travlt beskæftiget.

Ikke desto mindre er det lykkedes arrangørerne at få en række kendte hold til den københavnske turnering.

Først og fremmest deltager danske Team Dignitas, der har været inde i en rivende udvikling på det seneste. De fleste ranglister giver dem nu en solid placering i midten af den internationale top 10, og det er nok kun et spørgsmål om tid inden de når kvart- og semifinaler i de store turneringer.

Der er næppe mange, der genkender holdnavnet Ence, men et kig på spillerlisten burde få klokkerne til at ringe. Holdet føres an af Aleksi "Allu" Jalli, der indtil for nyligt spillede for Ninjas in Pyjamas. Resten af holdet har tidligere spillet for blandt andet 3DMAX og Team Roccat.

Udover Dignitas og Ence deltager det ligeledes danske SK Gaming, og bulgariske E-Frag.net er også med. I alt vil 16 hold deltage i turneringen - yderligere fire hold bliver inviteret, mens de sidste otte får plads gennem kvalifikation.

Copenhagen Games finder sted fra 23-26 marts, og foregår i Øksnehallen i København.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.