Skip to main content
Nyheder

Millenium sejrede i weekendens COD Challenger Event

Britiske Millenium løb med sejren i weekends åbne Call of Duty Challenger Division Tier 2-event. 191 hold spillede med, men i sidste ende skulle vinderen findes mellem Millenium og det spanske hold Baskonia Esports…
Rasmus Lund-Hansen 14 marts 2016

Britiske Millenium løb med sejren i weekends åbne Call of Duty Challenger Division Tier 2-event. 191 hold spillede med, men i sidste ende skulle vinderen findes mellem Millenium og det spanske hold Baskonia Esports i en kamp, der varede fire maps.

Millenium tog den første runde, et spil Hardpoint, med scoren 250-149, mens Baskonia vandt næste runde, Search & Destroy, 6-3. Tredje og fjerde runde var dog knapt så tætte, da Millenium først udraderede sine modstandere 20-5 i Uplink, og lukkede opgøret 5-1 i et spil Capture the Flag.

Hvor topplaceringer er hverdag for Millenium, var dette en opsigtsvækkende præstation af det spanske hold, der blandt andet slog det pt. bedste hold i Europa, Team Infused, på vej til finalen. Baskonia Esports er i øvrigt esport-afdelingen af den spanske basketball-klub Saski-Baskonia.

Flere danske hold deltog i turneringen. Det bedste resultat stod Devine eSports for, idet de nåede til tredje spillerunde, hvor de blev slået af tyske Killerfish eSport. Det svarer til en placering i top 64. Desværre klarede redaktionens favorithold, de navnkundige Amager Losers, sig mindre godt - eller rettere sagt, de udeblev helt fra turneringen.

Millenium har vundet $2000 for deres førsteplads, samt 500 CWL Point til hver af deres spillere. Baskonia vinder $1000 og 300 CWL Point til hver spiller.

Fuld profil 10.089 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.