Overwatch er ikke kun et af de bedste multiplayer-skydespil, vi længe har set. Det er også et overordnet brand der udover spillet dækker tegneserier og animerede kortfilm. Den første af disse kortfilm udkom i går aftes, og du kan se den lige her.
"Recall", som den hedder, handler om Winston, den hyperintelligente gorilla med hang til jordnøddesmør.
Disse animerede kortfilm laves af Blizzards egen cinematics-afdeling, der har nået Pixar-niveau i deres arbejde med Overwatch. Recall er ingen undtagelse.