PC er en voksende platform både for japanske spil og kampspil lader det til. I den seneste tid har vi både set Mortal Kombat X, Street Fighter V og flere Guilty Gear-titler ankomme på PC, sammen med tonsvis af spil fra japanske udviklere. Nu viser det sig, at Bandai Namco måske ønsker at bringe Tekken 7 til platformen; et spil der endnu ikke er ude i vesten.
En rundspørge fra Harris Interactive har været aktiv i noget tid, og dens opgave er åbenbart, at finde ud af om der er interesse i en PC-version af Tekken 7. Konsolversionen skulle eftersigende udkomme senere på året.