Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Ubi Soft og EA i blodig kamp om talenter

Det lader til at en retsagskrig er ved at ulme i krogene hos franske Ubi Soft og giganten Electronic Arts. Ifølge flere kilder, så har fem medarbejdere hos Ubi Soft valgt at finde nye…
Rasmus Berg 1 oktober 2003

Det lader til at en retsagskrig er ved at ulme i krogene hos franske Ubi Soft og giganten Electronic Arts. Ifølge flere kilder, så har fem medarbejdere hos Ubi Soft valgt at finde nye græsgange hos EA - og det kan de ikke ifølge deres kontrakt.

De fem medarbejdere, der arbejdede på Splinter Cell, har valgt at fortsætte karrieren hos EA i Montreal, men ifølge deres kontrakter, så er det ikke tilladt at forlade Ubi Soft og tage nyt arbejde i branchen, før der er gået et år.

Dette vil de fem medarbejdere nu have for en domstol og her skal det afgøres om Ubi Soft kan gøre det de gør. Det engelske site Gamesindustry.biz mener at dommeren enten vil tillade at lade kontrakten stå ved magt, såfremt at medarbejderne så for udbetalt løn fra den franske udvikler i et år. Hvis ikke det bliver tilfældet, så ser det ud til at Ubi Soft bare må slippe de fem medarbejdere.

Problemet er opstået efter at flere udviklere har fået kontorer i Montreal. Der er i stigende grad med arbejdere fra bl.a. Ubi Soft, der vælger at fortsætte karrieren hos Electronic Arts.

Vi holder øje med udviklingen.

Fuld profil 5.562 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.