Normalt beskæftiger vi os ikke synderligt med forudbestillingsbonusser her på Gamereactor, men vi tænker at denne vil fange de fleste Destiny-spilleres opmærksomhed. Forudbestiller du nemlig den kommende udvidelse, Rise of Iron, vil du modtage en ny, forbedret version af et af spillets mest berømte våben, Gjallarhorn, der nu kaldes Iron Gjallarhorn.
Du kan se en trailer der viser det nye våben i aktion. Udvidelsen rammer PS4 og Xbox One d. 20 september.