I mere end 20 år har FIFA-serien udelukket handler om at præsentere den bedste simulation af fodbold - indtil nu. For nu vil udgiveren EA give dig helt nyt, og det kaldes "The Journey".
I denne del af spillet tager du over som spilleren Alex Hunter, og via en række rollespilsinspirerede valg skal du nå fra bunden og til toppen som en af de bedste spillere hos Manchester United.
Denne del debuterede i går aftes ved EA's store E3-pressekonference, hvor EA-chefen Peter Moore afslørede, at ægte Premier League-trænere vil være en del af oplevelsen på den virtuelle sidelinje.
I The Journey handler det mere om personer, historie og dialog, men vi ved endnu ikke hvordan man egentlig spiller denne del, og om hvorvidt The Journey involverer egentlige FIFA-kampe eller ej.
EA har udgivet en ny trailer der viser Alex Hunter i aktion, og hvordan hans karriere udvikler sig igennem spillet. FIFA 17 udkommer på PS3, Xbox 360, Xbox One, PS4 og PC d. 29 september. Dog er The Journey-delen kun med på de nye konsoller og PC.
