Efter måneder med spekulation og gætterier løftede Sony endelig sløret for den sidste ukendte detalje ved PlayStation VR, Sonys rejse ind i virtual reality: udgivelsesdatoen.
Sony har afsløret, at PlayStation VR udkommer d. 13 oktober i Europa og i Nordamerika for $399.
Derudover løftede Sony desuden sløret for en lang række PlayStation VR-titler, blandt andet et helt nyt Resident Evil-spil, som udkommer til januar.
Samlet set vil der være over 50 spil til PlayStation VR imellem udgivelsen d. 13 oktober og udgangen af året, og blandt disse er Batman Arkham VR, Star Wars Battlefront og meget, meget mere.
Resident Evil forbliver dog PlayStation VR's store titel, og det udkommer d. 17 januar. Herunder kan du se en trailer, der viser spillet kørende i VR.
