Western-fans vil endnu engang kunne dykke ind i Xbox 360-versionen af den klassiske Red Dead Redemption - denne gang på Xbox One fra i morgen af. Og selv hvis det originale spil var et kæmpe hit, det det oprindeligt blev udgivet af Rockstar, så ser det ud til, at der var mange, der ikke fik købt spillet dengang. Der er i hvert falde mange, der pludselig higer efter noget open-world action til hesteryg på deres nyere konsol.
Det kan man se på salgstallene for Xbox 360-titlen. På Amazon steg disse tal på under et døgn over 6.000%, efter spillet er blevet bagudkompitabel, og Game of the Year-versionens salg steg 2.000%. Og så har vi endda ikke nogen tal for den digitale version, der er tilgængelig på Xbox Store, med i regnestykket - men det står da i hvert fald klart, at der er mange, der har været ude og investere i Western-spillet.
Dette salgsvanvid er jo blot endnu et bevis på den enorme trang til en Red Dead Redemption 2 fra Rockstar, men de fortsætter deres tunge stilhed omkring emnet, selvom der har floreret op til flere rygter om en efterfølger, og der også eftersigende har været lækager. Vi må bare holde håbet højt!

Billede fra VG247.