Skip to main content
Nyheder

Politiker: CS:GO og Dota 2 træner børn til at gamble

Spilbranchen, og særligt Counter-Strike: Global Offensive, har for nylig været udsat for heftig pressedækning, da en hel industri omkring køb og salg af digitale pakker der indeholder våben-skins, har skabt overskrifter verden over. Måden…
Magnus Groth-Andersen 1 august 2016

Spilbranchen, og særligt Counter-Strike: Global Offensive, har for nylig været udsat for heftig pressedækning, da en hel industri omkring køb og salg af digitale pakker der indeholder våben-skins, har skabt overskrifter verden over.

Måden denne praksis fungerer på, er at de skins du har optjent kan bruges som gambling-valuta på en række tredjepartshjemmesider. Du kan spille for over $300 i skins på en eSports-kamp, og vinder du flere skins hjem, kan de sælges for mange på på Steams online-markedsplads. Principperne er det samme som at satse penge på en fodboldkampe, men du satser skins der har en bestemt værdi, og du satser på eSports-begivenheder.

Valve, firmaet bag spillet og platformen Steam, har for nylig besluttet at firmaer der specialiserer sig i køb og salg af særlige skins ikke overholder Steams brugsregler, og derfor har de advaret om lukninger af firmaenes Steam-konti. Dog fortsætter Valve selv med at sælge pakker med tilfældige skins, og derfor er flere nye parter nu trådt ind i sagen. Én af disse er den australske senator Nick Xenophon, der skal forsøge at finde juridisk hoved og hale i sagen.

Han siger nu til Sydney Herald, at han mener at børn verden over bliver trænet til at online gamble via Counter-Strike: Global Offensive og Dota 2:

"This is the Wild West of online gambling that is actually targeting kids,"

I stedet foreslår Xenophon et nyt stykke lovgivning, der skal forbyde enhver computerspilsudvikler i at tage penge for ekstraindhold baseret på held eller chance, præcis som Valves Skins-pakker gør lige nu.

Gambling i esports-branchen estimeres til at være over $8 milliarder sidste år.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.